Værdier & medskabelse

På Flok Festival er vi alle medskabere. Det betyder, at alle deltagere bidrager med en tjans under festivalen. Det giver forhåbentlig os alle en følelse af medejerskab og giver os muligheden for at lære hinanden at kende. Vi vil gerne have, du bliver en del af flokken. Det kan for eksempel være som bartender, køkkenhakker, mad-dj, skralde- og stemnings-indsamler, sceneassistent eller noget helt andet. Du vælger din tjans samme sted, som du får udleveret dit armbånd, når du ankommer til festivalen.