Ansøg om at blive en del af Stuen

Har du en workshop, talk/debat eller præsentation, du vil dele?
Stuen er FLOK-Festivals snakkescene. Her kan du hvile dansebenene og blive inspireret af seje projekter og nye perspektiver. Her er også god mulighed for at falde i snak med andre ligesindede på festivalen.
Stuen er et stort telt med en lille scene, tæpper på græsset, spændende ting at læse i, sofaer, bordebænke og en totalt hyggelig “højskolernes telt på folkemødet”-stemning.
Foto: Talk (Fremtidens boliger er fælles), Flok Festival 2024
Årets tema: “Fælles Handling”
I år er temaet Fælles Handling, og vi håber at det vil føre til spændende indslag om alt mellem utopier og realiteter, håb og konflikter, fællesskaber og individualisme, engagement og apati, drømme og aha-oplevelser. Meget gerne med inspiration, invitationer og life hacks på og efter festivalen.
Har du et bidrag? Det kunne være workshops, talks eller et kort oplæg om et projekt du brænder for. Ansøg herunder for at blive en del af programmet!
Foto: Snak i stuen, Flok Festival 2024
